Bryllup
Info:
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at booke fotograferinger on location. Dette inkluderer bryllups- og konfirmationsfotograferinger.
Alle i forvejen bookede fotograferinger udføres som aftalt.
Har du fundet din udkårne….? Så står I sikkert og mangler en fotograf. Lad mig forevige jeres store dag og dokumentere jeres kærlighedshistorie.
Når I vælger mig til opgaven, får I en fotograf, der stiller skarpt på lyssætning, den gode stemning og perfekt timing. På denne måde får jeg både fanget de store øjeblikke og de små detaljer, der er med til at gøre jeres dag til noget helt særligt.
Nederst på siden er der meget mere info om bryllupsfotografering.
Her er en håndfuld af nogle af de brudepar jeg har fotograferet
Info om bryllupsfotografering
Jeg praktiserer to typer af bryllupsfotografering: I studiet og on location.
Bryllupsfotografering, studie:
- En god mulighed for fotografering, hvis det danske vejr ikke lige arter sig og/eller brylluppet foregår i de kolde/våde måneder.
- Billederne er klassiske og stilrene med fokus på brudeparret og de små detaljer
- Fotograferingen kan både foregå på selve bryllupsdagen eller nogle dagen inden/efter. Sidstnævnte vil give en mere afslappet stemning, da tiden ikke er så knap, som hvis I skal videre til bryllupsfest/-reception.
Bryllupsfotografering, kirke, on location og reception:
- Når I vælger at få taget billeder på jeres store dag får I både billeder, der fortæller historien om jeres kærlighedshistorie og klassiske, elegante og stilrene portrætfotos.
- Jeg sørger for at fange den gode atmosfære og kærligheden mellem jer, som nygifte.
Da der ikke er to bryllupper, som er ens, vil vi i fællesskab finde ud af jeres ønsker for fotografering, hvorefter I får et uforpligtende tilbud.
Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig, eller alternativt tag et kik på FAQ siden.
Hvis I ønsker at bruge nogle af billederne til takkekort bedes dette oplyst inden eller i forbindelse med fotograferingen. I givet fald vil leveringen af de digitale billeder blive delt op, så I modtager en del af billederne når disse er redigeret, hvorefter I har mulighed for at vælge blandt disse til takkekort. Jeg printer gerne takkekort til jer (se mere om priser på takkekort under priser), alternativt er I velkomne til at vælge en anden printleverandør.
Inden den store dag sørger vi for at forventningerne er afstemte og der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser. Enten foregår dette til et forberedelsesmøde i studiet i Janderup eller over telefonen. Ved bryllupsfotografering bliver der altid udformet en kontrakt, hvor de nærmere detaljer er beskrevet.
Under forberedelsen er det en god ide at I tænker over om I har nogle særlige ønsker til fotograferingen – hvis i har nogle fotoeksempler vil dette være en stor hjælp – I er velkommen til at kigge rundt på denne hjemmeside, min facebook- og instagramside. Derudover er der altid stor inspiration at hente på Pinterest, hvor I kan oprette en opslagstavle.
Inden brylluppet skal der findes en passende location til portrætfotograferingen. Naturen er altid et godt valg, men med det danske vejrs luner er det en god ide at have en indendørs location i baghånden. Et sted med mulighed for skygge er et godt udgangspunkt. Endvidere er det en god ide at tænke på årstiden og om portrætfotograferingen foregår i dagslys.
Ved kirkebryllupper er det præsten, der bestemmer om og hvornår, der må fotograferes før/under/efter vielsen. Spørg derfor ind til de konkrete regler til samtalen med præsten førend vielsen.
Vil I have foreviget jeres bryllupsminder? Kontakt mig allerede idag: